Bindingsværk

FUGT

Fugt er den væsentligste årsag til skader på bindingsværk. Foruden at fremme råddannelse baner fugten vejen for svampe- og insektangreb. Er der opstået skader, er det derfor vigtigt at undersøge, hvor fugten kommer fra.
Den mest almindelige skade fra vekslende fugtpåvirkninger i bindingsværk er råd. Vedvarende fugtighed i bindingsværket vil under visse temperaturforhold give risiko for råd-/svampeangreb. Med begyndende råd følger som regel insektangreb, selv i egetræ, som ellers er meget modstandsdygtigt.

SYD-, VEST-, ØST- OG NORDSIDEN

Syd- og vestsiden af en bindindsværksbygning bliver udsat for svingende og stærke påvirkninger fra sol, regn og blæst, hvilket giver en revnet og langsomt smuldrende overflade. Der opstår en slags trætræthed i overfladen. Nord- og til dels østsiden er mere jævnt påvirket af vejret og derfor ofte anderledes jævnt angrebet af borebiller. Nordsider har også vanskeligere ved at tørre ud og kan derfor være møre af råd og især af svamp. Uheldigt placerede, dybe revner kan lede regnvand dybt ind i træet og forårsage skjulte rådlommer. Borebiller holder gerne til et stykke fra overfladen, så nordsider kan ved et første syn se fine ud, mens en nøjere undersøgelse kan vise, at de er gennemgnavede og svækkede.
Det er nødvendigt at danne sig et overblik over bindingsværkets tilstand – skal meget udskiftes, og er der tale om ændringer og rekonstruktioner.

ÅRSAGSANALYSE

  • Tilstandsundersøgelsen skal lede frem til en kvalificeret analyse af årsagerne til tilstanden, som kan være:
  • for tæt overfladebehandling
  • utætte tagrender eller nedløb
  • sætninger i soklen
  • uhensigtsmæssige terrænforhold eller beplantninger
  • uhensigtsmæssig konstruktion, hvor regnvand kan løbe ind i konstruktionen, f.eks. ved soklen og fodbrædder
  • manglende vedligeholdelse
  • tidligere reparationer, udskiftninger eller ændringer udført forkert
  • eller tilstanden kan skyldes for dårlig trækvalitet:
  • anvendelse af gummifugemasser i fuger
  • utætheder i kritiske materialesammenstød
  • kritiske svind-, tørre- eller mekaniske revner eller flækker i træet

 

FOREBYGGENDE INDGREB

De valgte indgreb skal indeholde en række forebyggende foranstaltninger som fx:

  • tætning af tagrender og nedløb
  • afrensning af for tætte malingslag
  • fjernelse af uhensigtsmæssige terrænforhold eller beplantninger
  • tætning af revner, materialesammenstød m.v.

MUREDE TAVL

Bindingsværkets felter (tavlene) kan være udfyldt med lerklining eller med murværk i brændte eller ubrændte lersten. Lerklining bør så vidt muligt bevares, da en nyopsætning er forholdsvis vanskelig. En smuk, gammel, kalket overflade på både klinede og murede tavl tager mange år at genskabe og bør derfor bevares.
Ønsker man at tætne revner for at undgå træk, må en indvendig tætning anbefales. Hvis væggen er isoleret og/eller beklædt indvendigt, skal revnen ikke tætnes, fordi den bevirker, at konstruktionen udluftes.

OVERFLADEBEHANDLING

Valg af overfladebehandling bør afhænge af den lokale byggeskik, da der er forskel på tømmerets overfladebehandling og farver fra landsdel til landsdel og mellem by og land.
På tømmeret kan der være tale om overkalkning sammen med murværket, linoliemaling, emulsionsmaling (blanding af linolie og lim) eller stenkulstjære. Trætjære er mere ualmindeligt, selv om man ofte taler om tjæret bindingsværk.

Kontakt Dannebrog for et uforpligtende tilbud på telefon +45 35 26 72 71 eller e-mail: hb@dannebrog.dk